Vin & tidsmyten

Dette er historien om tidsmyten, der lyder noget i retningen à la “Al vin bliver bedre med tiden!” – Nej, faktisk ikke.

Lad os se at få tidsmyten godt og grundigt på plads – for nej, ikke al vin (langt fra faktisk) er egnet til lagring.

En af vinens mest fantastiske egenskaber er evnen til at kunne ligge og tiltage i smag og karakter over flere år, ja selv årtier. Men størstedelen af vin lavet i dag er klar til at blive drukket allerede et eller to år efter tapning. Nogle er endda produceret til at blive drukket allerede når de når hylderne i supermarkedet. Det er lidt ærgerligt, eftersom det forhindrer denne fantastiske egenskab i at komme til udtryk. Men årsagen er, at mange i dag simpelthen ikke har tålmodighed til at vente. Der produceres derfor flere moderne vine som er klar relativt hurtigt, dette giver mulighed for øget salg og priserne er derfor oftest lidt lavere.

En tommelfingerregel er således, at storset alle billigere vine bør nydes unge, især hvide og rosé, eller af de røde druesorter: Gamay, Grignolino, Dornfelder, Lambrusco og nogle af de lettere vine fra Pinot Noir-druen. Meget få rosévine er egnet til lagring i mere end et par år eftersom fornøjelsen ved en rosé oftest findes i dens ungdommelighed hvor den stadig har dens friske og frugtige karaktertræk. Tidsmyten holder derfor langt fra stik.

Prisen kan også ofte bruges som rettesnor for vine, der bliver mere komplekse, dybe og fyldige med alderen. Dvs. des dyre en rødvin, des større er chancen for, at den er lagringsværdig. Faktisk bliver langt størstedelen af de rigtig gode hvide- og de bedste rødvine solgt langt tid før de ’peaker’ – sådanne vine er produceret og lavet for at kunne modne. Når disse slags vine er unge indeholder de endnu en uløst dyst mellem garvesyre og sukkerarter, pigmenter og mineraler, tanniner og aromaer i snesevis. God vin har langt flere af disse elementer end almindelige vine, og ekstraordinære vine har endnu flere end gode vine.

Det er disse elementer, der giver vinen karakter og fylde. Det tager dog tid, egetræ og fermentationen for disse elementer at danne sig til en helhed i flasken. Interaktion med ilt spiller også en afgørende rolle, og derfor er der altid efterladt nok ilt mellem kork og vin til at lade ilten præge vinen flere års lagring, men også korkproppens design betyder, at der i ekstremt små mængder siver ilt ind i flasken.

Tanniner er et begreb om de garvestoffer der findes i vinen (ofte indikator for den karakteristiske og snerpende fornemmelse man får i munden), som kommer fra vindruernes kerner og skal. Des længere tid vinen gærer med kerner og skaller, des højere er tanninindholdet. En ung vin med højt indhold af tanniner føles ’hård’ eller måske ’tør’, men med alderen vil tanninerne blive blødere og til sidst sive ud. Dette er også en god indikator af en vin med lagringpotentiale.

Så husk dette, når I skal lede efter vine til lagring – eller hvis I helst gerne vil undgå disse vine, hvis nu lysten til at åbne en flaske skulle trænge sig på.