Vin og pris

sjkvin sjk vin

Som med alle andre produkter er der krav til forbrugeren. Vi bør tænke over hvad vi køber. Det er ikke spor anderledes med vin. Som det er nu, er det nemt at få fingrene i en oversøisk billig vin, som smager forholdsvist godt. Men hvordan kan det lade sig gøre, at en vin som skal fragtes over Atlanten kan være billigere end en vin fra fx Frankrig? En stor del af årsagen er at finde i produktionsmetoderne. Selvfølgelig er der også ting som lønninger, priser for at eje jord og andre faktorer der spiller ind, men nummer ét, hvad angår vin og pris, er produktionsmetoderne.

I sydeuropæiske lande, især Frankrig, er der en del kultur, stolthed og tradition forbundet med produktionen af vin, og vingårdene går ofte i arv fra generation til generation. Det betyder også, at der er mange, men små, vingårde med hver deres produktionsmetode (ofte overensstemmelse med den lokale AOC). Dette resulterer i vin, der er produceret med kærlighed og stolthed og vin, der repræsenterer en familie og en historie. Det gør også, at blandingen mellem de forskellige jordbundsforhold og produktionsmetoder, giver en stor diversitet i landets vinsortiment. Det er disse ting der gør det spændende, sjovt og romantisk at gå på opdagelse i vinens verden. Disse ting risikerer vi dog at miste. For i dag baserer flere og flere deres køb af vin på prisen, og tænker ikke over den sammenhæng der er mellem vin og pris. Dette gør, at de lande, som fx Chile, som har få og store vinproducenter der masseproducerer vin, vinder i forbrugerens køb af vin. Det presser de sydeuropæiske lande (”den gamle vinverden”) for at kunne følge med. Flere vingårde må lukke, og politiske tiltag som at give afkald på traditionelle produktionsmetoder gør, at vinbønderne må forsøge at producere vin, der kan følge med efterspørgslen for billig vin, der skal drikkes nu og her.

Derfor kan vi kun opfordre til, at vi som forbrugere, lever op til de forventninger der er til os, om at støtte lokalområderne og støtte de mange traditionsrige vinbønder som gør, at vinens verden er så interessant og romantisk at gå på opdagelse i. Tænk over det, næste gang du køber din vin.

 

De varmeste hilsener,

Sean og Nastazia

Gå på opdagelse