Château Sainte Roseline, Perle 2015 – Côtes de Provence – Hvidvin

Perle Blanc Provence 2015
Pris:
100-115 DKK

Anmeldt af: SJK Vin
Bedømmelse:
3
On
Last modified:8. October 2016

Kort referat:

bouquet domineret af de karakteristiske toner af citrusfrugter og fersken – og en smule af grønne æbler. Farven er elegant og yderst lys.
Smagsnuancerne bibeholder citrusfrugternes præg, men byder også på toner af jordbær.
Anbefalet til apératif, eller til lette salatretter eller frugtige desserter. Serveres ved 7-8 grader.

Stjerner:
5: Formidabel vin som vi i dén grad anbefaler.
4: Meget velstruktureret og karakteristisk vin.
3: God vin med særlige præg.
2: Middelmådig vin.
1: Drikkelig vin, men ikke en vi anbefaler.

En sidste sensommerdag med frisk og let hvidvin fra Provence i Sydfrankrig. Ny leverandør bringer denne elegante hvidvin fra Château Sainte-Roseline med sig, og vi har derfor fået smagt på denne herlighed.

Château Sainte-Roseline blev oprindeligt grundlagt som kloster tilbage i det 11. århundrede, og efter den franske revolution blev jorden omdyrket til vinproduktion. De nuværende ejere købte gården i 1994, og i dag er det deres datter, Aurélie Teillad, der står i spidsen for stedet med hele 220 hektar vinmarker.

Perle Roseline Blanc fra 2015 består af druesorterne Ugni Blanc og Rolle. Ugni Blanc er yderst følsom overfor frostgrader, og egner sig derfor kun til mildere klima, som i Provence. Det er den mest plantede hvidvinsdrue i Frankrig og bruges primært til fremstilling af aromatiske og tørre hvidvine.

Rolle er som Ugni Blanc, følsom overfor de kølige temperaturer og er derfor et hyppigt syn i Middelhavsområdet. Rolle, også kaldet Vermentino, er en hyppigt anvendt hvidvinsdrue grundet de populære toner af frisk fersken, citronskal og tørrede urter – anvendes typisk også til aromatiske og tørre hvidvine.

Som forventet, er denne hvidvins bouquet domineret af de karakteristiske toner af citrusfrugter og fersken – og en smule af grønne æbler. Farven er elegant og yderst lys – et sikkert tegn på friskhed.

Smagsnuancerne bibeholder citrusfrugternes præg, men smider et par toner af sommerlige jordbær med ind og giver et finish, der er til at elske.

Hvidvinen har en kort eftersmag og egner sig derfor perfekt til en apératif, let forret, til grillet skalddyr eller til en fiks dessert med jordbær og chokolade. Mmmh.

Alt i alt, er vi enige om, at dette er en rigtig lækker og let hvidvin til de varme dage eller aftener.

Vine fra Château Sainte-Roseline kan købes i danske supermarkeder, så det bliver vist ikke meget nemmere at få fingene i denne skønne hvidvin der oser af sol og sommer.