Nerone, 2015 – IGP Puglia – Rødvin

NERONE Negroamaro Primitivo Puglia IGP 2015 Rødvin Rosso
Pris:
90-110 DKK

Anmeldt af: SJK Vin
Bedømmelse:
4
On
Last modified:10. May 2017

Kort referat:

Aroma af egetræsfad og en smugle røg med svage undertoner af læder og en dejlig sødme fra tørrede figner.
Karakter som værende medium- til full body. Smagen matcher duften, og sødmen, strukturen og den fløjlsbløde følelse gør det indbydende at nyde vinen alene, men bestemt også til et måltid med oksekød eller vildt.

Stjerner:
5: Formidabel vin som vi i dén grad anbefaler.
4: Meget velstruktureret og karakteristisk vin.
3: God vin med særlige præg.
2: Middelmådig vin.
1: Drikkelig vin, men ikke en vi anbefaler.

Denne syditalienske herlighed, Nerone, er en traditionel italiensk vin fra Puglia regionen som er lavet på de absolut bedste druer af de traditionelle druesorter Negroamaro og Primitivo som oftest bruges til fyldige og kraftfulde rødvine. Vinen er i overensstemmelse med landets Puglia IGP (Indicazione Geografica Tipica) – certifikat som minder om den franske AOC.

Med en dejlig aroma af egetræsfad og en smugle røg med svage undertoner af læder og en dejlig sødme fra tørrede figner, nyder vi synet og duften af denne skønhed da vi hælder den op i glasset.
Denne Nerone er forholdsvis ung, men den dybe violette farve og klarheden i kanten indikerer vinens karakter som værende medium- til full body, hvilket skulle vise sig af være sandt.
Smagen matcher duften af egetræ og især de søde noter af tørrede figner kommer frem – et godt supplement til julehyggen. Rødvinen er dyb, frugtig og rund i smagen, og afslører ikke så nemt sin unge alder. Det er en yderst velstruktureret rødvin som føles dejlig let og fløjlsblød, ja næsten cremet, da den rammer tungen (lidt en oplevelse i sig selv).

Nerone har en kort men særdeles behagelig og let eftersmag. Sødmen, strukturen og den fløjlsbløde følelse gør det indbydende at nyde vinen alene, men den korte eftersmag giver dog plads til smagen af maden og den kan derfor sagtens nydes til en god oksesteg eksempelvis.
For den bedste smagsoplevelse anbefaler vi, at I nyder vinen afkølet. Læs eventuelt mere om rette temperatur her.
Det er en af de bedre vine i sin prisklasse – så hvis I skal have vinen med til julemiddagen eller mangler en lækker værtsgave, kunne denne Nerone helt klart være et bud.

Hvis denne vin er et hit, er den italienske rødvin Barbanera, Terre Siciliane fra 2014 helt sikkert også et forsøg værd!

Gå på opdagelse