Famiglia Pasqua Passimento, 2014 – IGT Veneto – Rødvin

Famiglia Pasqua Passimento, 2014 – IGT Veneto – Rødvin
Pris:
50-70 DKK

Anmeldt af: SJK Vin
Bedømmelse:
2
On
Last modified:19. February 2017

Kort referat:

Farven er en smuk mørk kirsebærfarve med en lysere kant, der indikerer en medium-body vin.
Vinens bouquet rummer kraftige noter af røget halm, tobak samt tørrede blommer og svesker. Men i særdeleshed også et kraftig strejf af syrlig og våd jord.
Smagen rummer nogenlunde samme noter som dens bouquet, men der forekommer alligevel en vis ubalance fra det øjeblik vi tager en tår til vi synker den. Vinen bevarer en elegant og behageligt fløjlsblød tekstur.

Stjerner:
5: Formidabel vin som vi i dén grad anbefaler.
4: Meget velstruktureret og karakteristisk vin.
3: God vin med særlige præg.
2: Middelmådig vin.
1: Drikkelig vin, men ikke en vi anbefaler.

Frem på bordet er et stk. Pasqua Passimento 2014-rødvin fra familieforetaget Pasqua i Veneto, Italien. Stilen er traditionel og bærer præg af samme produktionsmetode, som ellers er mest kendt fra Amarone vine fra samme område, nemlig passimento.

Produktionsmetoden appassimento en metode hvor vinbonden lader de valgte druer ligge i temperatur- og fugtstyrede rum i op til 4 måneder. Der mister druerne ca. 30-40% af deres væske, således, at mosten bliver kraftigere og mere koncentreret.

Familieforetaget Pasqua går tilbage til 1925 da tre brødre fra Puglia, Italien tager til Veneto distriktet og køber land lige uden for byen Verona. Sidenhen er virksomheden gået i arv, og styres nu af tredje generation, der samtidig har haft øje for udvidelse på et globalt plan, hvor de nu har kontorer og eksport i 50 lande. Desværre går der lidt luft af romantikballonen, når der sådan kommercialiseres og udvides.

Appassimento teknikken bruges ofte til Amarone og Recioto della Valpolicella vinene, men i dette tilfælde har Pasqua familien forsøgt sig med samme teknik på andre druesorter.

Ordet her er forsøgt. For det bliver desværre ikke ved andet, end et forsøg på at lave en Amarone lignende vin til den halve pris. Hverken for Recioto eller Amarone bruges de samme druer som til denne Pasqua Passimento 2014 rødvin.

Vinen er lavet på 40% Merlot, 30% Corvina og 30% Croatina og har et alkoholindhold på 14%.

Farven er en smuk mørk kirsebærfarve med en lysere kant, der indikerer en medium-body vin.

Vinens bouquet rummer kraftige noter af svesker, brombær, soltørrede druer, røget egetræ, tobak og en smule læder.

Smagen rummer nogenlunde samme noter som dens bouquet, meget frugtig og kraftfuld. Den er meget tung og intens og der forekommer en vis ubalance fra det øjeblik vi tager en tår til vi synker den. Vinen er tør, men bevarer alligevel en elegant og behageligt fløjlsblød tekstur uden højt syreindhold.

 

Eftersmagen er lang, men bestemt ikke dominerende. Vi anbefaler vinen til en god italiensk pizza, når det nu skal være lidt billigt og gå lidt hurtigt (den kan købes i Rema1000 eller hos vinforhandlere på nettet).

Gå på opdagelse