Det uimodståelige Château de Beaupré

Vi skal gerne indrømme, at det ikke er første gang vi besøger Château de Beaupré i hjertet af det elskværdige Provence. Vingården ligger blot 20 minutters kørsel fra storbyen, Aix-en-Provence, der bugner af ungdommelighed og liv i gaderne og på caféerne. Klimaet i Provence er tæt på det perfekte for enhver sommerrejsende – tørt, varmt og alligevel frodigt.

image

Det meste af Provences terroir er både ler og kalksten, og det giver utrolig delikate hvid- og rosévine. Provence som ligger i Côtes-du-Rhône regionen er derfor også mest kendt for deres enorme rosé-produktion. Dette gælder også Château de Beauprés terroir og produktion, så naturligvis skulle vi smage et par lyserøde dråber af deres fineste rosé.

Château de Beaupré blev grundlagt i 1890 da Greve Emile Double plantede de første vinstokke på vingårdens i dag 43 hektar land. I dag ejes og drives vingården af søskendeparret Maxime og Phanette, der også er familiens fjerde generation af vinbønder.

image

Vi er samtidig utrolig heldige, at være afsted netop i år, når det drejer sig om hvid- og rosévin, da vingårdene alle tilbyder sidste års høst på flaske netop denne sommer. Og ifølge størstedelen af adspurgte vinbønder på vores tur, så er 2015 et af de bedste år i de sidste 10 år, de fleste steder er endda enige om at 2015 overgår det ellers excellente vinår 2009.

image

Château de Beaupré har to produktioner, deres “Château” og deres “Collection du Château”. Den første produktion har ikke lagt på egetræsfade, men det har deres “Collection”-produktion. Her drejer det sig om ca. 3-5 måneder på egetræsfade for både hvid og rosé. Og i dette indlæg holder vi lige fokus på deres rosé “Château du Collection” fra 2015, for den er ikke som alle andre.

Deres rosé “Collection” har lagt i 3-5 måneder på egetræsfad og er ca. 90% Grenache, 5% Syrah og 5% Cabernet Sauvignon. Smag, elementer og tanniner fra egetræsfadene giver vinen en karakteristisk struktur og resulterer i en lagringspotetiel vin, som sagtens kan nydes til et hovedmåltid og endda erstatte en rødvin. Dette er utrolig lækkert på en varm sommeraften, hvor en rødvin måske ikke lige er det, man trænger mest til.

Tager I på ferie i Provence-området, så er et smut forbi Château de Beaupré helt klart anbefalet herfra!

Varme hilsener

Sean og Nastazia

Gå på opdagelse