Fagtermer

En ting er selvfølgelig at drikke vinen og nyde den, smage på den og vurdere den med egne tanker og erfaringer. Men udenom fagtermer kommer vi ikke – for selvom det er helt okay at beskrive vinen med egne ord og tanker, så kan det let ende med misforståelser når man snakker med andre om vinen.

Så lad os se på nogle af de mest anvendte og hyppigste fagtermer (ellers ville vi skrive flere sider, og det ville være ret så svært at huske dem alle alligevel).

Aroma – En vins duft, især de behagelige og karakteristiske dufte, som stammer fra de benyttede druesorter.

Bouquet/Næse – Ofte svært af adskille fra aromaer. En vin består af to typer aromatiske sanser, den ene kaldes aroma som dækker over særligt de nuancer de pågældende druesorter bringer med sig fra starten, hvor bouqet/næse dækker over de aromatiske sanser, som kommer af gæringsprocessen og eksterne præg såsom fra egetræsfade.

Vi håber det giver lidt bedre mening, men ellers er det aldrig en skam at blande de to sammen, for det gør selv ”eksperterne”.

Brut – Tør. Bruges ofte om mousserende vin og Champagne.

Bundfald – Små partikler, der aflejres i bunden af en vin, som har lagret i mange år (bestemt ikke en dårlig ting).

Bærme – Døde gærceller, druekerner, frugtkød, stilke og andet bundfald i et fad eller en flaske.

Canopy Management – Ja, vi har desværre ikke en rigtig dansk udtryk (endnu), så man må tage til takke med det engelske udtryk for passende brug og beskæring af vinblade, så druerne enten bliver maksimalt eksponeret for solen eller beskyttet mod den.

Champagne – Verdenskendt vinproducerende region nord for Paris i Frankrig. Champagne kan kun laves i denne region. Trivielt er al mousserende blevet kaldt champagne i de senere år, men dette er groft sagt fejlagtigt. Asti er fx en mousserende vin fra vindistriktet Asti i Norditalien.

Chaptalisering – Tilsætning af sukker til en gærende vin for at øge alkoholindholdet. Som beskrevet her på bloggen, er det sukkeret i druerne der omdannes til alkohol gennem fermentation eller gæring.

Clos – Har man falkeøjne og god hukommelse, vil man erinde at have set dette ord på flere etiketter. Det dækker over en helt muromkranset vinmark i Frankrig. Nogle gange bruges ordet på etiketten, også selvom vinmarken ikke længere er muromkranset.

Côte – Fransk og betyder en skrænt eller bjergside, og bruges ofte til at betegne en rigtig god vinmark.

Cru, Grand Cru og Premier Cru – Ikke nemt at holde et overblik over alle disse fagtermer, hva? Cru betyder på fransk ”vækst” og er en betegnelse for et vinområde eller en vinmark af høj kvalitet. Grand Cru (bedst) > Premier Cru (bedre) > Cru (god).

Cuvée – Et udtryk, der indikerer en særlig blanding af flere druesorter, eller at vinen er produceret vha. særlige egefade.

Demi-sec – Fransk for halvtør. Nogle vil mene, at dette indikerer en sød vin.

Eftersmag – Egentlig ikke så meget nyt ved dette udtryk. Smagen der efterlades efter vinen er sunket.

Egetræsagtig – Som ordet beskriver, så er det en beskrivelse af en vin, der har fået en smag af egetræ gennem produktion.

Ekstraktion – Udvikling af smage, farve og mineraler ved at lade mosten være i kontakt med druernes ’faste’ dele (skind, kerner, stilke), før og efter gæring.

Enkeltdruevin – Atypisk i disse tider, men hænder dog at forekomme. En vin, der hovedsageligt er fremstillet på én enkelt, nærmere angivet druesort.

Fad – Trætønder (som regel af fransk eller amerikansk egetræ) benyttet til at gære og/eller modne vin, inden den bliver tappet på flaske. Nye egefade sætter størst præg på vinen, da de med tiden mister deres pondus.

Finish – Samme som eftersmag. Vi tager den med her, skulle der nu være personer, der foretrækker dette udtryk.

Gamle vinstokke – Der er faktisk ikke nogen konkret alder for, hvornår en vinstok er gammel, men ér den relativt gammel, så er udbyttet som regel mindre, men oftest også af højere kvalitet.

Klon – En særlig ’gren’ af en druesort, der bliver udvalgt og formeret, ofte pga. dens modstandskraft mod specifikke sygdomme – som bl.a. skrevet om de amerikanske vinstokkes resistens overfor phylloxera-lusen.

Korksyge – Betegnelse for en vin, der er muggen eller lugter muggent som følge af en defekt korkprop.

Krone – Vinrankens øverste blade, der skygger for druerne. Kronen fungerer også som vinstokkens sukkerfabrik.

Længde – Den tid smagene bliver i ganen efter vinen er sunket.

Moelleux – På fransk en betegnelse for blødhed. Anvendes om søde og halvsøde vine.

Most – Saften fra druerne inden gæring/fermentation.

Mostvægt – Betegner indholdet af sukker i mosten. Afgør vinens potentielle alkoholindhold.

Mundfølelse – Hvordan vinens tekstur føles i ganen.

Omstikning – Når en vin hældes over på en anden beholder for at fjerne bærme og lade den ilte.

Pétillant – Fransk for ’Let mousserende’.

Podning – Processen forbundet med at sætte en vinstok fast på en understøttende grundstamme, og helst én, der kan modstå Phylloxera-lusen.

Residualsukker – Det sukker, der tilbage i en vin efter gæring, og som afgør, hvor sød eller tør vinen er.

Sec  – Fransk og betyder ’tør’.

Struktur – Betegnelse for vinens balance mellem syre, tannin og frugt.

Tanniner – Bitre fenoler (Fenoler er en stor gruppe af kemiske forbindelser. Disse inkluderer naturligt farvepigment, garvesyre og dufte), som stammer fra drueskind, kerner og stilke (og fra egetræsfade). Nødvendige for at lagre en vin.

Terroir – Fransk, og betegner den særlige kombination af jordbund, mikroklima og soleksponering, der giver den enkelte vinmark sit eget karakteristiske særpræg.

Vinifikation – Fagterm om vinfremstilling eller produktion om man vil. Inkluderer alt fra druerne høstes til vinen hældes på flaske.

Ønologi – videnskaben om vin og vinfikation.

 

Vi håber I fremover vil nyde godt af at kunne et par fagtermer.

De varmeste hilsner,

Sean & Nastazia