AOC – Sådan sikrer du kvalitet, tradition og miljø

AOC baron le roy

Baron le Roy – det er kælenavnet på den franske fader af appellation d’origine controlée-certifikatet (AOC), som både har måtte lægge øre til massiv kritik, men også storslået applaus.

Hvad er det her AOC så for noget?

Det startede med introduktionen af amerikanske vinstokke i midten af 1800-tallet i Europa, der uheldigvis for de europæiske vinbønder bragte sygdomme med sig. Bl.a. sygdommen meldug i slut 1840’erne, blev inden for kort tid franske vinbønders nemesis. Meldug viser sig som en hvidkalket støvbelægning på unge blade og skud, og ødelægger fotosyntesen og svækker afkast og nye skud på vinstokkene.

I 1860’erne blev det så phylloxera-lusen der slog til, en lus der spiser vinstokkens blade og rødder, med det resultat, at vinstokken dør. Lusen er oprindeligt fra Nordamerika, men deres vinstokke er resistente overfor phylloxera-lusen, hvilket de europæiske vinstokke ikke er. Lusen endte med næsten at ruinere al europæisk vinproduktion og særligt den franske, men da man fandt ud af, at nordamerikanske vinstokke er resistente importerede man disse i store mængder, for derefter at plante europæiske vinstokke i roden af de nordamerikanske – en teknik, der stadigvæk gøres brug af i dag.

Over en 50-årig periode ødelagde disse sygdomme størstedelen af den franske vinproduktion, og selvom Algeriet (daværende fransk koloni) og Languedoc-regionen i Sydfrankrig sørgede for at holde vinproduktionen oppe, var det meste af den producerede vin ofte middelmådig grundet fejlagtig valg af druesort, uden hensynstagen til miljøet og klimaet.

I området Châteauneuf-du-Pape (20 min nord for Avignon i Sydfrankrig) var vinbønderne imidlertid fast besluttede på at sikre en vis kvalitet og et image af vinen derfra. Vinentusiasten og advokat Baron Pierre Le Roy de Boiseaumarié (Baron le Roy), der også ejede vingården Château Fortia, iværksatte et storslået projekt, der havde til formål at garantere vinens kvalitet gennem regulering af alt fra beskæring af vinstokke til produktion og tapning af vin. Det lykkedes Baron le Roy at indføre det første spadestik til AOC-certificering i 1923, og har siden da udviklet sig til at omfatte andre geografisk bestemte produkter i Frankrig som fx ost. I Spanien har de Denominación de Origen Calificada (DOC) mens Italien har Denominazione di Origine Controllata e Garantita. Og selv EU har indført Appellation d’Origine Protégée (AOP – på dansk: Beskyttet Oprindelsesbetegnelse, BGB).

Certificeringen har i dag enorm betydning for miljøet, tradition og kvalitetssikring. For kunder er det en vigtig del, at kunne købe et produkt der er produceret under ordentlige forhold og efter rette metoder. Men AOC har også betydet begrænsning i valg af druesorter i hver region og dermed også innovation i produktion, hvilket unægtelig har givet en såvel økonomisk som innovativ fordel til vinebønder i lande uden for EU (Californien i USA, Australien, Sydafrika, Sydamerika, Kina osv.). Der er derfor delte meninger om AOC, men for de traditionselskende vindrikkere er der ikke nogen tvivl om, at AOC er et tegn på kvalitet.