Barbanera, Terre Siciliane Rosso, 2014 – IGT Siciliane – Rødvin

Barbanera Terre Siciliane Rosso 2014
Pris:
55-70 DKK

Anmeldt af: SJK Vin
Bedømmelse:
4
On
Last modified:8. October 2016

Kort referat:

Denne gang har vi smagt, og i særdeleshed nydt, en utrolig lækker flaske italiensk rødvin fra Sicilien. Kraftfuld og intens smag, der lægger sig om tungen som et blødt og helt igennem fløjlsblødt tæppe. Smagen er cremet og fed, med stærke nuancer af vinens bouquet.

Stjerner:
5: Formidabel vin som vi i dén grad anbefaler.
4: Meget velstruktureret og karakteristisk vin.
3: God vin med særlige præg.
2: Middelmådig vin.
1: Drikkelig vin, men ikke en vi anbefaler.

Denne gang har vi smagt, og i særdeleshed nydt, en utrolig lækker flaske italiensk rødvin fra Sicilien. Vinen er produceret af den Toscana-baserede vinfamilie Barbanera, som siden 1938 har haft sans for lokal kvalitet.

Det var ægteparret Altero og Maria Barbanera, der under det fascistiske styre i Italien begyndte at producere egne produkter fra lokalområdet så som ost, olivenolie og vin. Dengang var det ikke let at tjene penge, og man solgte primært til lokalområdet. Men med tilgangen af flere motoriserede køretøjer kunne familien videreudvikle deres produktion. Flere folk i Italien fik særligt øjnene op for Barbaneras vinkvalitet og derfor overgik al produktion langsomt til kun at involvere vin.

I dag er det tredje generationen, brødrene Marco og Paolo, der styrer familievirksomheden, der både producerer vine fra egne vinmarker, men også tapper for andre vinbønder – heriblandt et par stykker på Sicilien.

Hvad druesorten Cabernet Sauvignon er for Frankrig, er Nero D’Avola for Scilien. Nero d’Avola er en af Italiens mest berømte originale druesort – det vil sige, at den stammer fra Scilien, i området omkring byen Avola, og betyder ”Sorte fra Avola”. Sorten er kendt for sin utrolige bløde tanniner, smagsnuancer af tørrede frugter som blommer, dadler og svesker, men også noter af tobak, læder og tørrede krydderier som Meriam.

Denne Barbanera – Terre Siciliane Rosso er en blanding ar primært Nero D’Avola og Syrah. Farven er intens Bordeaux-rød.

Selvom der hurtigt breder sig en fantastisk duft i rummet da vinen blev åbnet, så fylder vinens bouquet ikke hele glasset med intens duft, men forholder sig diskret med svage toner af læder og soltørrede frugter, som blommer og svesker, samt tørrede krydderier, som Meriam.

Hvad vinen ikke har i intensitet i sin bouquet, har den derimod i smag. Kraftfuld og intens smag, der lægger sig om tungen som et blødt og helt igennem fløjlsblødt tæppe. Smagen er cremet og fed, med stærke nuancer af vinens bouquet.

Desværre varer eftersmagen ikke meget længe, men denne vin er absolut fantastisk, og har god struktur i form af blide tanniner, der gør den let at nyde til primært kødretter, eller tungere oste som fx italiensk Parmesan eller Prima Donna oste.

Vinen er tilgængelig i Danmark, men skal bestilles på nettet. Vi er ikke i tvivl – en rigtig lækker rødvin, der helt klart bør opleves!

 

Gå på opdagelse